Der er i Danmark en stigende antisemitisme. Flere udsættes for hadefulde handlinger og ytringer, og det mærkes af de danske jøder. Det har Charlotte Thalmay oplevet på egen krop i 2015 ved terrorangrebet i synagogen, men også senere.

Af Zakarias Forsberg de los Reyes

“Pludselig kommer der en vagt skrigende ind, imens vi danser. ’Sluk for musikken, smid alting på gulvet og løb ned i kælderen. Løb!’ Jeg var faktisk den sidste af alle, der kom ned i kælderen, og jeg tror ikke, jeg havde fanget alvoren.”

57-årige Charlotte Thalmay var til stede i Krystalgade den 14. februar 2015, da Danmark blev ramt af et islamistisk terrorangreb, hvor to civile blev dræbt, og fem politibetjente blev såret. En af dem var den jødiske vagt Dan Uzan, der stod uden for synagogen. Denne begivenhed var det første angreb mod jøder med dødelig udgang i 70 år, men mange danske jøder har både før og efter oplevet antisemitisme.

Henri Goldstein er formand for den jødiske menighed. Han bærer ikke kalot på gaden af sikkerhedsårsager og ser flere være påpasselige på grund af modstand mod jøder.

“Jeg oplever nok det hele i vækst, men langsomt. Folk går ikke mere med en davidsstjerne. Jeg oplever, at de sociale medier er meget, meget brugte til antisemitiske ytringer. I særlig grad da man kan være anonym.”

Forsker Jakob Egholm Feldt, professor i historie med speciale i jødisk historie på RUC, ser i dag en stigende antisemitisme, og ifølge ham konfronteres flere jøder negativt med deres religion. Han ser den yderste højrefløj som den primære årsag til stigende antisemitisme.

“Der er inden for de seneste år sket en form for opblomstring af den yderste højrefløjs antisemitiske handlinger mod jøder som antijødisk graffiti og hærværk på gravsten.”

Frygten for antisemitisme

Charlotte Thalmay oplevede allerede som ung en modvilje mod jøder. Første gang fra en gruppe piger på den ungdomspension, hvor hun boede. De ville ifølge hende skamme sig, hvis det var dem, der var passioneret omkring jødedommen.

Senere arbejdede hun på en fastfoodkæde, hvor hendes religion ufrivilligt blev omdrejningspunkt for hendes job og ifølge hende selv også en fyring, som hun ikke kunne få en skriftlig begrundelse for.

“Det har sådan nogen som dig ikke fortjent,” skulle han have sagt, da Charlotte Thalmay mistede arbejdet.

Hun har siden, hun var ung, båret en davidsstjerne som synligt bevis på sin religion og gjorde det også, da hun blev fyret. I dag har hun stadig altid sin davidsstjerne på sig, men i modsætning til tidligere kan hun finde på at skjule den.

Medvind i konspirationsteorier

Bekymringen er ikke ubegrundet, fordi der kommer flere sager om antisemitisme. I hvert fald hvis man kigger på antallet af anmeldte hadforbrydelser i Danmark, ser man, at tallet er stærkt stigende. I 2017 og 2018 blev der i alt anmeldt 64 sager, som var religiøst motiveret og rettet mod jøder, og allerede dengang var tallene steget fra årene før. Disse tal kommer fra Rigspolitiets årlige rapporter om hadforbrydelser. I 2020 og 2021 var der i alt 172 anmeldte sager, altså næsten tre gange så mange.

Ifølge projektleder på Jødisk Informationscenter Emma Pretzmann Feil er antisemitismen i disse år i stigning på det yderste højre og på sociale medier og gamingplatforme. På den ene side ser hun jøder omtalt som rotter og ulækre, men også som nogen, der styrer hele verden og trækker i tråde.

Derfor mener Emma Pretzmann Feil, at der ikke har været så meget opmærksomhed på antisemitisme, fordi som hun siger:

“Vi ser en stigning i konspirationsteoretikere, der ofte giver jøderne skylden for alt muligt og spørger, hvorfor vi skal holde hånden over de rige og de magtfulde. Det er det, der adskiller antisemitismen fra modstanden mod seksuelle minoriteter og muslimer.”

Den mest voldsomme handling rettet mod danske jøder i mange år var terrorangrebet i 2015, og ifølge Henri Goldstein er det netop den islamistiske trussel, der er årsag til sikkerhedsopbuddet ved jødiske institutioner i Danmark.

“Det er jo ikke for ingenting, at de to terrorhandlinger, der har været mod synagogen, både i 1985 og 2015, blev begået af muslimske ekstremister,” siger han.

I 1985 var det den palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad, der stod bag en bombesprængning ved synagogen, men ingen mennesker tog skade.

“Skal vi have paranoia?”

Charlotte Thalmay var i februar 2015 inviteret til bat mitzvah, som er den jødiske konfirmation, inde ved synagogen. Da de blev budt velkommen i det oppyntede festlokale i Det Jødiske Hus, fik hun at vide, at der skulle passes lidt bedre på, fordi der havde været en hændelse ved Krudttønden tidligere på dagen. På dette tidspunkt vidste selskabet ikke, at en mand var blevet skudt og dræbt.

“Ingen måtte gå ud for at ryge. Jeg tænkte, det her er bare overdrevet. Der er sket noget i den helt anden ende af byen. Altså bare fordi vi er jøder, skal vi så have paranoia nu? Og det var lige præcis det, der var tilfældet.”

Frygten var nemlig reel. Da det blev mørkt, og festen udviklede sig med den traditionelle jødiske dans hora, og bat mitzvah-pigen blev båret rundt i luften på en stol, kom en vagt nemlig løbende ind. Selskabet blev bedt om at skynde sig ned i et lokale nedenunder. Charlotte Thalmay har stadig i dag ikke styr på hele tidsforløbet.

“Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor lang tid der gik. Vi mistede fuldkommen fornemmelsen for tid, mens det stod på.”

Hør Charlotte Thalmay fortælle om, da hun fik at vide, at de stod midt i et attentat.

Charlotte Thalmay var en blandt få, der vidste, at Dan Uzan var død. For ikke at skabe panik valgte de ikke at sige det videre.

“På et tidspunkt ser jeg en pige, som er der uden sine forældre og sidder og græder. Hun ved, hvad der er sket, for hun har kort haft forbindelse igennem til sin far, og jeg går bare hen og krammer hende.”

Rundt om hele boligkarréen ved Det Jødiske Hus var der sat afspærringer op, og politiet var massivt til stede med blåt lys, våben og hunde.

“De havde hætter på og geværer med, og de var klædt på en måde, som dem du ser i en dårlig B-film, da vi blev evakueret. Jeg tænkte, ’hvad fuck er det, jeg er midt i her?’”

Når Charlotte Thalmay i dag tænker på det konstante sikkerhedsopbud, der er nødvendigt ved synagogen, fortæller hun, at hun bliver bevæget og fyldt med vrede.

“Så heftigt politi gør mig ked af det og giver anledning til en smerte og en vrede. Det er fuldstændig meningsløst og et spild af ressourcer, at det her er nødvendigt for at beskytte nogen i et samfund som vores. Hvad har jeg gjort, hvad har vi gjort? Det her er ikke konfrontationer mod min person, men det er en del af min person.”

Terrorangrebet i 2015 blev begået af Omar El-Hussein, hvis motiv var islamisme og had til jøder. I Danmark stammer antisemitiske hændelser ifølge Jakob Egholm Feldt fra RUC fra tre forskellige steder.

“Hadforbrydelser og overgreb kan komme fra en traditionelt højreorienteret side, som næsten er nynazistisk, en islamistisk, der kommer fra muslimske miljøer og bunder i konflikten mellem Israel og Palæstina, samt fra den yderste venstrefløj.”

Spirende højreekstremisme

Emma Pretzmann Feil fra Jødisk Informationscenter er særligt bekymret for antisemitismen fra det yderste højre, som ved flere lejligheder er set de sidste år.

“For nogle grupper i det ekstreme højre er det en del af deres dagsorden at hade jøder og være stolte antisemitter, og i og med vi ser flere højreekstreme grupperinger tage form eller få mere styrke, vokser den udtalte antisemitisme.”

Mest markant var et koordineret angreb mod jøder og jødiske gravpladser 9. november 2019, på dagen for krystalnatten. Den aften satte en gruppe nynazisterblandt andet en gul jødestjerne op foran Ella Chievitz hjem i Silkeborg og Yonatan Goldshteins hjem i Ry for at demonstrere deres modvilje mod dem som jøder.

Yonatan Goldshteins umiddelbare reaktion var, at det var uhyggeligt, at nogen havde været ved hans hjem.

“Det var tydeligt, at deres formål var at få os til ikke at udtale os i den offentlige debat, så det var vigtigt for mig ikke at ændre på det.”

Emma Pretzmann Feil ser et skifte i, hvor antisemitismen kommer fra:

“I en længere periode var det islamistisk antisemitisme, der fyldte mest, og som var mest presserende, men ikke længere, da den højreekstreme bevægelse er så ekstrem, som den er, fordi de rekrutterer blandt konspirationsteoretikere.”

Fordommene eksisterer stadig

Charlotte Thalmay oplevede i 2022 i kommentarsporet på et socialt medie at få at vide, at det kun er jøder og israelere, der er nærige, grådige og forsøger at snyde med betaling. Spørgsmålet, hun stillede, handlede om drikkepenge.

Denne oplevelse kom meget bag på Charlotte Thalmay, fordi det gik op for hende, at disse stereotyper om den karikerede jøde, som holder på pengene og snyder, stadig eksisterer. Charlotte Thalmay følte sig marginaliseret og var nok mest ked af, der ikke var nogen, der forsvarede hende og jøderne i kommentarsporet.

“Jeg følte mig så krænket. Det var simpelthen så ubehageligt, at nogen bragte de her stereotyper op, og jeg opfattede det som direkte racistisk.”

Selvom Charlotte Thalmay gentagne gange har oplevet antisemitisme, lader hun sig ikke styre af det. Hun vil fortsat stå frem og fortælle om sig selv, sine oplevelser og det at være jøde, men hun bliver påvirket af egne og andres oplevelser.

“Det gør så ondt det med højreekstremister og antisemitter, der smider maling på jødiske gravsten. Men jeg vil ikke dukke mig og ændre på mig selv, fordi jeg er jøde. Men det gør mig frustreret, vred og ked af det, at det her eksisterer.”